Arkitektpraktikanter til foråret 2023 – på Nørrebro i København, i Roskilde eller i Frederikssund

Har du lyst til at bidrage til det kreative arbejde på en af vores tre tegnestuer? Til forårssemestret 2023 søger Mangor & Nagel – en del af AART initiativrige arkitektstuderende, der som fuldtidspraktikanter kan indgå i et mindre team indenfor skitsering og/eller projektering. 

Mangor & Nagel er et prisbelønnet dansk arkitektfirma med base i København, Frederikssund og Roskilde. Inden for koncept- og idéudvikling, design, projektering, landskab, byggeledelse og bygherrerådgivning beskæftiger vi mere end 130 engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder ud fra idealet om en lødig arkitektur, der med afsæt i traditionen og i dialog med sin kontekst kan forny og udvikle bygningskunsten.

I foråret 2022 blev vi en del af AART, der foruden de ansatte i Mangor & Nagel beskæftiger 170 kolleger. AART har i mere end 20 år skabt arkitektur med målbar og mærkbar effekt fra kontorerne i Aarhus, København, Oslo og Stockholm. Sammen udgør vi en af Skandinaviens førende, arkitektejede arkitektvirksomheder, og løftet til vores kunder er lige så ambitiøst som det er enkelt. Vi går til ethvert samarbejde med ambitionen om at skabe positiv effekt – for mennesker, miljø og samfund.

Om dig
•    Du har en bachelor i arkitektur - eller er på sidste år af din bacheloruddannelse 
•    Du har et godt kendskab til 3D modellering - gerne i Rhino - og Adobe-pakken 
•    Du er nysgerrig, engageret og har mod på at blive fagligt udfordret 

Om stillingen
Som praktikant hos Mangor & Nagel bliver du en fast del af et velfungerende, mindre team af arkitekter og konstruktører. Vi sætter en ære i, at du igennem et praktikophold rig på faglig sparring opnår erfaringer, du også kan få glæde af i fremtiden. 

Vi tilbyder derfor en varieret hverdag, hvor du bliver præsenteret for mange forskellige dele af faget. Som praktikant vil du således få mulighed for at bidrage på lige fod med andre i teamet og selv have indflydelse på dine opgaver. 

Du bliver en del af en tegnestue i vækst, hvor vi lægger stor vægt på det gode arbejdsmiljø med positiv og åben dialog internt i teamet og eksternt med andre faggrupper, bygherrer, investorer og myndigheder.

Som praktikant hos os får du fleksible arbejdstider og betalt frokostordning. Desuden er vi positive over for at understøtte praktikopholdet med en ’erkendtlighed’. 

Praktikstart efter aftale og minimum 4 måneder frem. 

Ansøgning
Send os din ansøgning, CV samt portfolio eller eksempler på dit arbejde via nedenstående knap. 

Skriv også hvilken tegnestue, du ønsker at komme i praktik på – København, Roskilde eller Frederikssund, og fortæl os gerne, hvis du har særlige interesseområder. 

Fristen for ansøgning er d. 1. december 2022. 

Samtaler vil blive holdt løbende. 

For mere information, kontakt arkitekt og skitseringsleder Emilie Fenhann.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Frist

Emilie Fenhann

Skitseringsleder
Arkitekt MAA
Telefon