Bygningskonstruktørstuderende til praktik i foråret 2023

Er du selvstændig og initiativrig, har du gåpåmod og et godt humør? Og har du lyst til at bidrage til både det kreative og det praktiske arbejde på en tegnestue? Så er du måske en af Mangor & Nagels nye praktikanter!

Som praktikant på en af Mangor & Nagels tre tegnestuer bliver du en integreret del af et mindre team af arkitekter og bygningskonstruktører. Her bliver du præsenteret for mange forskellige discipliner – bl.a. projektering, bygge-pladsbesøg, konkurrencer og arkitektrådgivning.

Vi sætter en ære i, at du får et praktikophold rig på faglig sparring, hvor du opnår erfaringer, du også i fremtiden kan have glæde af. Derfor tilbyder vi en varieret hverdag, hvor du med et bredt spektrum af opgaver får afprøvet mange forskellige aspekter af dit kommende fag. Med vores brede vifte af ydelser, får du også selv mulighed for selv at have indflydelse på dine opgaver.

Vi tilbyder vores praktikanter fleksible arbejdstider og betalt frokostordning. Desuden er vi positive over for at understøtte praktikopholdet med en ’erkendtlighed’. 

Er praktikopholdet en god oplevelse for alle parter, har vi også gode erfaringer med at fortsætte samarbejdet med et studiejob og/eller en fastansættelse efter endt afgangs-semester. 

Om dig
∙ Du er ved at uddanne dig til bygningskonstruktør. 
∙ Du har godt kendskab til Revit (et must).
∙ Du er nysgerrig og har mod på at blive fagligt udfordret.

Om Mangor & Nagel – en del af AART
Mangor & Nagel er et prisbelønnet dansk arkitektfirma der yder rådgivning inden for bygherrerådgivning, koncept- og idéudvikling, design, projektering, byggeledelse og land-skab.

I foråret 2022 blev vi en del af AART, der i mere end 20 år har skabt arkitektur med målbar og mærkbar effekt. Sammen udgør vi en af Skandinaviens førende arkitekt-virksomheder, der går til ethvert samarbejde med ambitionen om at skabe positiv effekt – for mennesker, miljø og samfund.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksempler på dit arbejde via nedenstående knap. 

Skriv også gerne hvilken tegnestue, du ønsker at komme i praktik på – København, Roskilde eller Frederikssund.

For mere information kontakt Jan Suhr på mail eller på +45 20 90 64 36. 

Fristen for ansøgning er d. 1. december 2022, mens samtaler vil blive holdt løbende. 
Opstart er efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Frist

Jan Suhr

BIM Koordinator
Bygningskonstruktør
Telefon