• Til venstre ses Mangor & Nagels partnergruppe.  Foto: Thorbjørn Hansen, Kontraframe

Årsberetning: Mangor & Nagel Arkitekter fremviser stærkt resultat og har ved årsskiftet rundet 100 ansatte

På trods af Corona-krisens mange udfordringer har en af Danmarks ældste og største arkitektvirksomheder mandet op og kan med et overskud på godt 3,6 millioner kr. stille sig yderst tilfreds med årsresultatet for 2020.

Med resultatet for 2020 kan den snart 75 år gamle, danske arkitektvirksomhed, Mangor & Nagel A/S se tilbage på et år, der med 3,6 mio. kr. i overskud, har givet et meget tilfredsstillende resultat.

Selv om den aktuelle Corona-krise har medført bølgegang i antallet af opgaver, har Mangor & Nagel særligt i andet halvår af 2020 været begunstiget med en generel positiv ordretilgang, der har resulteret i omsætningsfremgang - en tendens der ser ud til at fortsætte i det nye år.   

”2020 startede som et glas vand uden bobler, men sluttede som et glas sprudlende champagne,” lyder det begejstret fra Bente Priess Andersen, adm. direktør hos Mangor & Nagel A/S.

Et så godt resultat ser vi hos Mangor & Nagel som et udtryk for, at vi på trods af en international sundhedskrise med nedlukning og omstilling til hjemmearbejde og online-møder har haft en god og solid projektstyring i tæt kontakt med vores kunder.  

Med et stærkt og tværfagligt hold af ambitiøse medarbejdere, der hver dag yder en kæmpe indsats, er Mangor og Nagel Arkitekter, desuden inde i en generel positiv udvikling. I de seneste år har vi derfor arbejdet målrettet for at styrke vores organisation og strategiske forretningsudvikling for hele tiden at optimere og fremtidssikre virksomheden.

Stærke nye profiler 

Da Corona-krisen indtraf, undgik Mangor & Nagel fyringer, og har endda øget sin bemanding betragteligt. Hen mod årsskiftet rundede virksomhedens derfor 100 ansatte, og i den forbindelse er flere nye, spændende profiler inden for bl.a. segmenterne sundhed, miljø, industri og erhverv samt skitsering og projektstyring kommet til. De nye ansættelser markerer en stærk ambition om at udvide spændvidden i Mangor & Nagels faglige kompetencefelt. 

Mangor & Nagel Arkitekter beskæftiger sig i stigende grad med udvikling af nye byer og bydele, og har det seneste år bl.a. vundet spændende byudviklingsprojekter ved Slagelse, Frederiksbro og Køge Kyst samt renoveringsprojekter på DTU og ved Nøjsomhed. Desuden er blikket rettet mod de øvrige nordiske lande, hvor vi bl.a. har budt på flere konkurrencer i Norge, og senest vundet en større planlægningsopgave i Bergen.

Tilgang og visioner

Mangor & Nagel A/S er en stærk og velfunderet arkitektvirksomhed, der med en helhedsorienteret tilgang og stærke fagfællesskaber arbejder for at skabe de optimale rammer for det daglige liv, både inden for nybyggeri, renovering, transformation og landskab. Siden vi i 1948 blev grundlagt, har vi med afsæt i en solid byggeskik og gode håndværksmæssige traditioner arbejdet ud fra et ideal om en lødig arkitektur, hvor program, økonomi, bæredygtighed og livskvalitet går hånd i hånd.

” Vi tror på, at det er essentielt at udvikle projekterne sammen. ’Inspirerende Samskabelse’ er derfor et nøglebegreb i vores arbejdsmetode, hvor vi skaber vores byggerier og landskaber i tæt samarbejde med hinanden, vores kunder og vores øvrige samarbejdspartnere,” fortæller Bente Priess Andersen og fortsætter:

”Det at kunne samarbejde er en kunst i sig selv, men vi synes i al beskedenhed, at det er noget, vi er blevet rigtig gode til, hvilket har resulteret i nogle stærke projekter. Vi holder derfor fast i denne arbejdsmetode, som vi hele tiden forfiner og værner om - selv om virksomheden vokser”.

Årsberetning i tal

Mangor & Nagel havde i 2020 et resultat på DKK 3,6 mio. Selskabets balance pr. 31. december 2020 udviser en egenkapital på DKK 11,113 mio. svarende til en soliditetsgrad på 26,15 %.