Mangor & Nagel bliver totalrådgiver i ny rammeaftale med Domea.dk
Domea.dk er en af Danmarks største bygge- og boligadministrationer af almene boliger. Nærværende rammeaftale er den anden af slagsen, Mangor & Nagel har indgået med dem i 2022, hvor vi tidligere vandt en rammeaftale med Adsbøll om opførelse af almene boliger i totalentreprise.
For Domea.dk har vi i nyere tid desuden stået bag boligområdet Holbæk Have (på billedet), Vinge i Frederikssund samt nye boliger i Høje Taastrup C.
Ligesom Domea.dk tror vi på mennesker frem for mursten – på effekt frem for form. Vi bygger gode og solide almene boliger til mennesker med fokus på arkitektonisk kvalitet, holdbarhed, prismæssig rimelighed og omfattende inddragelse.
Sammen med vores team løfter vi samtlige ingeniør-, landskabsarkitekt- og arkitektydelser samt projektledelse og totalrådgivning relevant for opgaven. Særligt vores samarbejdet med OJ Rådgivende Ingeniører er veletableret gennem mange års samarbejde – bl.a. inden for den almene sektor, hvor vi i de seneste fem år har renoveret og opført over 2.000 boliger sammen.
Herudover består vores team af de to yngre og meget innovative tegnestuer, Nordland Arkitekter samt Tegnestuen LOKAL. Sidstnævnte har Mangor & Nagel haft et tæt samarbejde med på flere af vores boligbyggerier på Grønttorvet samt på vores igangværende byudviklingsprojekt ved Køge Kyst.
Vi glæder os til at løfte opgaven og fortsætte det gode samarbejde i teamet og med Domea.dk.
