MANGOR & NAGEL + HOTEL KONG ARTHUR x ROSKILDE FESTIVAL

Hotel Kong Arthurs nyetablerede gårdrum skabt af Mangor & Nagel Arkitekter lagde fredag d. 12. marts scene til ’Sounds Like Roskilde’ – Roskilde Festivals Corona-venlige koncert-arrangement.

Med den aktuelle nedlukning er både festivalerne og hotelbranchen i vores tanker. Derfor er det ekstra skønt at se Hotel Kong Arthurs renoverede værelser og nyetablerede gårdrum danne ramme for nye former for kulturoplevelser i en ellers mærkelig tid.

Mens publikum var installeret på værelserne med kig til gården, lagde Hotel Kong Arthurs gård- og uderum således scene til Roskilde Festivals koncertarrangement ’Sounds Like Roskilde’ fredag i sidste uge.

Mangor & Nagel Arkitekter har med en filial i Roskilde og et tidligere samarbejde allerede Roskilde Festival tæt inde på livet. Derudover har vi stået for renoveringen, udbygningen og gentænkningen af Hotel Kong Arthurs indretning og uderum. Projektet, der stod færdigt i starten af 2020 er netop blevet indstillet til RENOVER Prisen, og med Roskilde Festivals fine, Corona-venlige arrangement føles det endeligt som om, det er blevet ordentligt indviet.  

Roskilde Festival i baggård vakte stor begejstring: - Det var EM i 92-agtigt til sidst - TV 2