Den Gule By
AB Den Gule By (DGB) blev grundlagt i 1998 samtidigt med at bebyggelsen blev totalrenoveret i sammenhæng med byfornyelsen af København 1999-2001. Bygningerne er rejst i 1922 og var dengang bolig for husvilde, lige ud for Sundby Remise, hvor der i dag ligger Sundby Idrætsanlæg og den nye del af Sundbyøster Skole. Bebyggelsen er klassificeret bevaringsværdig i klasse 3 og er underlagt facadecensur, bl.a. i forhold til vinduerne.
Bebyggelsen består af 65 lejligheder fordelt på 6 bygninger i 3 plan. Der er blevet udskiftet i alt 470 vinduer.
Mangor & Nagel har varetaget udskiftningen af alle bebyggelsens trævinduer til vinduer af træ/alu. Desuden er udvendige false og sålbænke repareret og kalket.
Vinduesudskiftningen er foregået med stor respekt for bebyggelsen oprindelige facadeudtryk.

