Tofteengen

Tofteengen er en ny, almen boligbebyggelse opført i et naturskønt, let kuperet område ved en lille sø i det nye boligområde i Ågerup nord for Roskilde. Bebyggelsen omfatter fælleshus og 44 boliger i varierende størrelse i 1 - 1½ plan fordelt på 6 husrækker.

Projektet er udført under en fireårig rammeaftale med Boligselskabet Sjælland og er det første projekt i rækken, der er opført med byggesystemet ’Boligrækkerne’. Samlet opføres op imod 400 atypiske typehuse via dette byggesystem med præfabrikerede træmoduler, der hurtigt og effektivt kan samles på byggegrunden. 

EN MODERNE FORTOLKNING AF GAVLHUSARKITEKTUREN 

Med forskydninger i facaden giver Toftengen den traditionelle gavlhusarkitektur et moderne tvist, der skaber små nicher og bidrager til privathed, intimitet og identitet. Dermed er det også et greb der understøtter ro, ejerskab og hjemlighed - ikke kun i den enkelte bolig, men også ved ankomst til hjemmet og på den lokale vej.

Placeret i øst-vestlig retning samler rækkehusene sig to og to omkring et fælles adgangsområde med parkering. Herfra er der adgang til boligerne, der alle har en indbydende forhave, en hyggelig, privat baghave og en lille terrasse. 

Byggeriet er opført i træ med højisolerede facader, men står beklædt med en skalmur i tegl.  Materialerne er valgt med henblik på at optimere byggeriet energimæssigt samt skabe et godt indeklima i boligerne. 

BYGGESYSTEMET 'BOLIGRÆKKERNE'

Mangor og Nagel har bidraget til udviklingen af det innovative, fleksible og bæredygtige byggesystem, der er målrettet 1-1½ plans alment boligbyggeri i en både arkitektonisk, funktionel og byggeteknisk høj kvalitet. 

Systemet består af boligenheder i varierende størrelse fra 30 - 115 m2 med ensidig taghældning, der muliggør et utal af typologier - fra fritliggende dobbelthuse til stokke med skub i facader.

Byggesystemet opfylder bygningsreglementets lavenergiklasse og er opbygget af træmoduler, der produceres på totalentreprenøren Danhaus’ egen fabrik i Esbjerg. 
 

Segment
Almene boliger
Type
Nybyggeri
År
2021
Bygherre
Boligselskabet Sjælland
Entreprise
Totalentreprise
Arkitekt
Mangor & Nagel A/S, WE Architecture Aps.
Landskab
Mangor & Nagel A/S, Plan+Landskab
Ingeniør
Holmsgaard A/S - Rådgivende Ingeniører
Entreprenør
Danhaus A/S
Ydelser
arkitektrådgivning
fagtilsyn
hovedprojekt
IKT ledelse
landskabsarkitektrådgivning
projekteringsledelse

Max Møller

Afdelingschef Frederikssund
Arkitekt MAA
Telefon